Andre indendørs faciliteter

Vores caféområde er lyst, flot og moderne. Der er siddepladser til ca. 110 gæster. Caféen er møbleret med gode og moderne danske møbler. Samtidig er der flere lædersiddegrupper i området.

Poolbord, Air Hockey, bordtennisbord samt 3 bordfodboldspil er også i området.
Der findes også et legehjørne med bl.a. LEGO til de små, 2 fladskærme med danske programmer, samt en hyggebar med barstole. Alt i alt et meget indbydende miljø, hvor du også gratis kan læse den daglige avis.

Ved indgangen kan du alle hverdage hente et gratis eksemplar af metroxpress.

Der er trådløst internet tilgængeligt i hele huset.

Vi har som det sidste investeret i et "SpeedReact" board. Her kan du og dine venner dyste om at være hurtigst, og samtidig forbedre dine læse- og reaktionsevner.